Peach

Kontakt: +45 26 35 66 23

Peach

Kontakt: +45 26 35 66 23

Holdet

Vi er et 4 mands rock/pop-orkester, med et sangkatalog, der spænder er over fem årtier, bestående af det vi kalder "godt brugt rock/pop " og sange du havde glemt at du elskede.

Det, der i 1996 startede som en duo på en højskole, blev senere udvidet til en klassisk rock-opstilling, med 2 guitarer, bas og trommer. Siden da har vi spillet et utal af jobs på spillesteder i hele landet, såvel som til private arrangementer og firmafester. Det har givet os flexibiliteten og repertoiret til at spille alle typer jobs, store og små, elektriske og akustiske.

Udover jobs her i landet, er det også blevet til flere arrangementer i Spanien og Grækenland og vi har også haft fornøjelsen af at spille på det gode skib Costa Magica i en uge.

De seneste par år har vores repertoire fået en saltvandsindsprøjtning, idet vi har kastet os over at spille akustisk. Det har vist sig at virke rigtig godt, levende og involverende for publikum at skrue lidt ned for forstærkerne og op for spilleglæden

Martin Aaes Pedersen

Sang og diverse guitarer

Martin er forsanger og rytmeguitarist.

Kan han ikke huske teksterne, er der få i landet der kan synge sort som ham - og får

han lov, kan han stå og lyve i mikrofonen i timevis.

Han er orkesterets sprechstallmeister og er i øvrigt fætter til en af de andre.

Peter Altmann

Trommer og rytmiske udfald.

Peter er manden der beskytter beatet og holder os andre i stramme tøjler.

Bag det blide ydre gemmer der sig en stramtandet obersturmbahnführer der med nærmest militaristisk sans for kæft, trit og retning svinger den ni-halede læderpisk over ryggen på os andre og sørger for at udskejelserne på scenen aldrig bliver for uanstændige.

Peter er den sidst ankomne i bandet men det har ikke forhindret ham i at udnævne sig selv til bandleder og chef-ekstraordinere !

Han er rytmeboksen og manden, vi andre læner os op ad.

Claus Jørgen Toustrup Lindberg

Diverse guitarer og sang

Claus - eller CJ, som han også kaldes i folkemunde, er orkesterets guitar-helt og sexsymbol og er den eneste der har sin egen fanklub. Et faktum der er til stor irritation for de øvrige 3, da det altid er ham der løber med al opmærksomheden ved koncerterne.

Han er jyde og er desuden den sindige mand i bandet.

Rasmus Dalby Sloth Aaes

Bas og attitude

Razz, eller Basmus som han også kaldes, er orkesterets rygrad. Sammen med Peter sørger han for, at tingene aldrig falder helt fra hinanden.

Han er kendt som orkesterets cool-cat og man skal være hurtig og heldig, hvis man

skal se ham smile på scenen - eller bare fortrække en mine.

Han er oprindelig fra Jylland, men har det meget bedre nu.

Han er The Bassmaster og er i øvrigt fætter til en af de andre.